Skanderborgvej
Skanderborgvej
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
Skanderborgvej har eksisteret langt tilbage i tiden som landevej mod Skander-borg, efter hvilken by den er navngivet.
Den her omhandlede del af Skanderborgvej strækker sig fra Søndre Ringgade til P. P. Ørums Gade. Bebyggelsen på den nordvestlige side udgøres dels af en 51/2 etages karrebyggelse, der indgår i den rumlige afgrænsning af Harald Jensens Plads, og dels af 1 etages butiksbygninger vestfor Gråstengade. Bebyggelsen på den sydøstlige side udgøres af en 51/2 etages karrebebyggelse.
Skanderborgvejs placering som en af de betydeligste indfaldsveje til byen medfører en voldsom miljømæssig belastning, som afspejler sig i bedømmelsen af omgivelsernes helhedskarakter og den endelige gruppering af de enkelte ejendomme.
Beplantningen ved Harald Jensens Plads præger miljøet i positiv retning, ligesom kvarteret som helhed nyder godt af de rekreative muligheder, arealet foran Marselisborg hospital frembyder.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).