Skt. Anna Gade
Skt. Anna Gade (1878-)
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
Den første del af Skt. Anna Gade fra Jægergårdsgade til ca. midt mellem Ole Rømers Gade og Skt. Pauls Gade er anlagt i 1878, og den resterende del ud til Ingerslevs Plads er anlagt i 1899. Gaden er navngivet i 1880 og opkaldt efter en katolsk helgeninde.
Bebyggelsen i den ældste del af gaden udgøres hovedsageligt af i 2-etages, anonyme huse med en noget usammenhængende og uhomogen karakter, hvor to 4-etages ejendomme på østsiden dominerer gadebilledet noget uheldigt, ligesom parkeringspladsen ved supermarkedet har medført en meget stor åbning i gadefacaden og samtidig skabt mulighedfor indblik til de lidt kedelige bagfacader.
I den yngste del af Skt. Anna Gade skaber østsidens sammenhængende 4 1/2 etages ejendomme en mere homogen gadefacade, som har en frit beliggende karakter, dels pga. gadens større bredde og dels pga. den modstående gadesides åbne og mere parkagtige karakter.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).