Europaplads
Europaplads 8
Vis alle resultater i samlingen
8
8000
56.15311002, 10.21164519
Domkirkens
48.0
City
Beskrivelse
Det grundmurede hjørnehus er to etager højt med seks vinduesfag mod Europaplads og et hjørnefag samt fire fag til Ridderstræde. Stueetagen er delvis optaget af skibshandelens butiksfacade samt en nyere smagløs bræddebeklædning på en restaurant. Skibshandelens butik fortsætter op ad strædet, men vinduerne er her indord-net den oprindelige fagdeling, som den ses på første sal over den profiltrukne bæltegesims. Over den klassicerende hovedgesims har huset et gammelt tegl-tag med valm over hjørnet. I tagfladen mod Europaplads er indsat et par senere stærkt ændrede tagkviste. Vinduerne er på første sal af flagtype. Facaden er pudset og malet. I den kalkede bag-side ses endnu de gamle vinduer af flagtype, men med sprosser. Mikkel Jensens skibshandel er nok den sidste af sin art, og huset er det sidste bevaringsværdige i den tidligere så smukke gade.
Bygningshistorie: I stedet for et par gamle én etage høje bindingsværksbygninger opførte skibskaptajn Peter Mikkelsen det pæne hjørnehus i 1853. Butiksfacaden indrettedes allerede af Mikkelsen i 1863, medens den nuværende butiksfacade blev indsat for skibshandler Mikkel Jensen i 1923 ved arkitekt N. S. Bech. Senere er foretaget mindre ændringer.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).