Stadion Allé
Stadion Allé (1920-)
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
Stadion Allé er anlagt iperioden 1919-23 og blev i 1920 navngivet efter sin funktion, d.v.s. som alleen der fører til stadion.
Stadion Allé indgår i den i 1919 af byrådet vedtagne vej- og karréplan for
Marselisborg terrænet. Stadion Allé er bevidst anlagt som en retlinet allé - en akse mellem de to monumentale, nyklassicistiske bygninger - Skt. Lukas kirke og stadions hovedbygning, således at alleens midterlinie træffer henholdsvis kirkens tårn og midten af Århus Idrætsparks hovedbygning. Samtidig er Stadion Allé symmetriaksefor de tilgrænsende karreer og gader. På begge sider af alleen er bevaret en smuk alléplantning afkastanietræer (Aesculus hippocast) plantet i 1925.
Gaderummet afgrænses af karreer adskilt af Ålborggade. De to karreer nord for Ålborggade er i 41/2 etage og markerer afslutningen på den igennem årtier frem-herskende stilefterligningsarkitektur. De to karreer syd for Ålborggade er i 5 etager og stilmæssigt præget af funktionalismen.
Stadion Allé er et meget fint eksempel på nyklassicismens aksefaste byplanlægning, og det bør prioriteres højt at sikre alleen enfortsat visuel sammenhæng.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).