Fredens Torv 8

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Fredens Torv

Husnummer

8

Postnummer

8000

Geokordinater

56.15422569, 10.20957377

Sogn

Domkirkens

Rotation

339.0

Lokalområde

City

Beskrivelse

Beskrivelse

Det tre etager høje grundmurede hus støder med sin facade op mod vinklen til Fredensgade. Facaden omfatter i alt 7 brede vinduesfag. Af hensyn til en gennemgang til byens gamle, men endnu passable toldersti er der port i hver ende af huset. Den brunmalede sokkel og hovedgesimsen er de sidste rester af husets gamle enkeltheder, idet vinduesindfatninger m.m. er totalt afhuggede, og den helt glatte facade er malet grågul. Vinkeltaget er tækket med sorte tagsten og har en række Velux ovenlysvinduer.

Gavlene er rette. Ved en sidste ombygning hlev de pæne gamle flagvinduer erstattet af uharmoniske vinduer med store ruder. Kun i kælderen ses bag presgitteret de gamle morsomt inddelte støbejernsvinduer. En pågående firma-reklame gahovner heller ikke den gamle fine senklassicisme, som var husets kende mærke.

Bygningshistorie: Forbygningen blev opført for og af murermester Anton Preis i 1856. I adskillige år var byens hovedpostkontor her. Navnet Postgårdenog stien Posthussmøgen er minder herom. Facadens delvise ødelæggelse blev indledt i 1943, da arkitekt R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen før Danske Købmænds Han-dels A/S udvidede den ene af de to porte. Processen fortsattes af arkitekt J. Absalonsen i 1966-67 ved omfattende ombygning af bygningerne. Bygherre var murermester Rasmussen og firmaet Sinding & Knudsen.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).