Fredensgade
Fredensgade 22
Vis alle resultater i samlingen
22
8000
56.1534709, 10.20883784
Domkirkens
69.0
City
Beskrivelse
Den ret anselige hjørnegård har bygninger på to etager, der mødes i det hjørne mellem de to gader. Hovedgaden vender ud til Fredens-gade og har et fem vinduesfag langt midterafsnit, som begrænses af de to siderisalitter, hver på et ret bredt vinduesfag. Facaden har et bredt gesimsbånd under vinduerne på første sal.
Siden mod Østergade er af lignende struktur, men siderisalitterne er her kun antydet ved tagnedløb. Vinkeltaget over den pæne hovedgesims er ført rundt om det brækkede hjørne i en helvalm og er nytækket med røde vingetag-sten. Huset har flere af sine skorstene i behold, og ud mod Fredensgade ses et par ret klumpede tagkviste på tre fag. Overalt i de to facader ses pæne nye vinduer af flagtype med sprosser. Hjørnebutikken er bevaret med sine rolige vinduer. I facaden mod Fredensgade ses en nydelig fyldingsdør med glas og ovenlys.
Bygningshistorie: Den pæne og nyistandsatte hjørnegård blev opført for købmand Chr. Steenberg i 1855. Murermester A. Preis forelagde denne byggesag. Sidehuset inde i gården opførte Steenberg året efter. Det pæne hus blev i 1980-81 hovedistandsat for Sparekassen SDS.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).