Dette store grundmurede hus er to etager højt og opført af røde mursten. Over den høje murede, skråkantede kælder-sokkel rejser det markante hus sig med sin højt opmurede gavlfront ud mod Fredensgade og en interessant ca. 11 vinduesfag lang hovedfacade til Sønder Allé. Det nygotiske ydre er tilvejebragt ved rig anvendelse af formteglsten.

Gavlen mod Fredensgade er udformet ved gennemløbende blændinger, som er prydede med murede dekorationer af formsten. En savskiftefrise markerer den kamtakkede gavlprofil. Hovedfacaden mod syd er inddelt ved flade lisener, der veksler med lange hængetappe. Herunder er muren mellem vindues-rækkerne prydet med en cirkelblænding, der er udfyldt med sorte formsten i et trekløvermønster. De segmentbuede vinduesfalse er udformet som en hulkel. Hovedgesimsen imellem lisener og hængetappe er fint udformet som en trappefrise. Midt for sydfacaden ses en femsidet karnapudbygning med et pyramidetag, som løber af ind mod en kamgavl i facadelinien. Slanke blændingsknipper pryder her brystningsmu-ren under vinduerne på første sal. Flere steder er murfladerne prydet med blændingsfriser. Det højt rejste vinkel-tag, som tidligere var tækket med skifer, er nu teglhængt. Her ses i sydsiden to pæne gavlkviste. De oprindelige, fantastisk udformede skorstenspiber er nu næsten borthuggede. I husets gavl mod vest ses en femsidet karnapudbygning, som til en vis grad efterligner den smukke karnap mod Sønder Allé. Langs med Fredensgade ses yderligere en lav portbygning med en tøndehvælvet portåbning og en høj gavlkvist. Vinduerne i de to bygninger er alle af flagtype med sprosser. Den svære port er forsynet med smedejernshængsler og et overlys med krydssprosser.

Bygningshistorie: Da herredsfogden over Hads og Ning Herred, F. C. Willemoes i 1857 stod over for at skulle opføre sig en ny bolig, var kielerarkitekten Gustav Ludolf Martens i færd med at opføre en ny avlsgård til herregården WilheImsborg. Dette stærkt avancerede byggeri inden for Willemoes' embeds

område har selvfølgelig ikke kunnet undgå at vække herredsfogdens interes-se Den nye boligs frie beliggenhed med udsigt over havnen og bugten havde da mange tillokkende værdier. Vi ved, at Martens' tegninger , som endnu er bevarede, blev forelagt i bygningskommissionen den 6. marts 1857. Da bygnin-gerne året efter stod færdige, vakte den nye stil og husets indre pragt opmærksomhed selv i hovedstaden. Sidehuset langs med Fredensgade var oprindelig indrettet til stald, men i 1867 lod Willemoes hele huset indrette til beboelse, og den kraftige kvist blev opført.

I 1883 købtes ejendommen af stiftsøvrigheden og blev ved kgl. bygnings-inspektør V. Th. Walther indrettet til bispegård. En opgave som gården be-stred til 1967. Gavlkarnappen i vest blev tilføjet i 1886 ved arkitekt R. Fri-modt Clausen. En staldbygning inde i gården fra 1867 blev i 1882 ved biskop B. J. Fog indrettet til kontor og arkiv. Huset blev i 1915 forhøjet til to etager og helt ombygget ved arkitekt S. F. Kühnel, som i høj grad har skelet til Willemoes' hovedbygning.

De senere års udvidelser af Sønder Allé og inddragelse af den gamle have til parkeringsførmål har ødelagt meget for gården, som nok er et af byens mest betydelige monumenter fra den frie historicisme. Adskillige steder i byen og omegnen ses eksempler på det indtryk, som G. L. Martens' arkitektur har gjort på byens bygningshåndværkere og arkitekter.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/