Fredensgade
Fredensgade 40
Vis alle resultater i samlingen
40
8000
56.15229253, 10.20803675
Domkirkens
70.0
City
Beskrivelse
Det anselige hus på fire etager er trods sit materialevalg, gule mursten, tydeligt præget af DSB's tre år ældre administrationsbygning lidt længere henne i gaden. Underetagen er stærkt ændret, idet dog den pudsede facade overholder husets oprindelige vinduesfordeling. De to mellemstokværk er holdt sammen af meget brede pilastre med hjørnestave. De danner vederlag for andensalsvinduernes arkadebuer. Lidt herover danner et bredt murbånd underlag for en række dværgpilastre omkring vinduerne på tredie sals bueslag. Hovedgesimsen hviler på svære volutkonsoller. Det lave vinkeltag er teglhængt. De nye vinduer tager et rimeligt hensyn til den oprindelige bygningsvæsen.
Bygningshistorie: Det anselige hus blev opført for og af arkitekt J. Erichsen i
1882.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).