Fredensgade
Fredensgade 44
Vis alle resultater i samlingen
44
8000
56.1521063, 10.20791715
Domkirkens
70.0
City
Beskrivelse
Det grundmurede hus er to etager og den fire fag lange facade er i øvrigt delt i tre afsnit. Over den refendfugede kælderfacade ses et profilbånd, hvorpå yderfagenes pudsede pilastre hviler. Disse hærer et bjælkeværk, men er der-efter fortsat op til hovedgesimsen, hvori indgår en tandsnitsfrise. Pilastrene har forneden kapitæler med en æggestavsfrise; medens de to foroven er af kompositorden i Donato Bramantes maner. Det lave tag er teglhængt, men i dårlig stand, dog ses et par pæne skorstene. Vinduerne er af flagtype og sidder i svagt profilerede rammer i puds. Nyere rammelisteport.
Bygningshistorie: Det pæne hus blev opført for skipper B. Tanck i 1871 ved murermester Chr. Lund, senere var det direktør Harald Skovbyes legatbolig.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).