Frederiksgade
Frederiksgade 12
Vis alle resultater i samlingen
12
8000
56.15624086, 10.20649916
Vor Frue
72.0
City
Beskrivelse
Den gamle gård, som i over to hundrede år har været ejet af snedkere, har et todelt forhus. Det nordlige afsnit er otte fag langt og i to stokværk. Facaden er i stuen udnyttet til udstilling, men på første sal ses den oprindelige vinduesfordeling. Små revner i pudsen røber det underliggende bindingsværk, som er fuldt synligt i husets sydgavl og bagsi-de. Den sydlige del af huset er kun i én etage til gaden, medens tagværket i bagsiden er løftet, så her fremkommer to etager. Også her er facaden, bortset fra den segmentbuede port, udnyttet til butiksvinduer, der er indrammede af grå klinker. Husene er tækkede med røde vingetagsten og har rette gavle. I forhusets høje del ses på første sal pæne tofags sprossevinduer. Inde i den gamle gård ses en morsom sammenstilling af side-og baghuse opført både i grundmur og bindingsværk. De er alle teglhængte. Flere enkeltheder i bygningerne røber ejendommens snedkertradition. Eksempelvis kan nævnes en stor volutkon-sol, som bærer en portbjælke. Den kan tænkes at være fra det fjorten fag lange bus i to stokværk, som blev nedrevet i 1801. I den smukke trappeopgang til husets første sal ses en pilasteragtig dørindfatning, som foroven er afsluttet med et udskåret korintisk kapitæl.
Bygningshistorie: Ved brandtaksationen i 1801 omtales snedkermester S. Schyttes fjorten fag lange og én etage høje gavlkvisthus som værende nyop-ført. I 1839 måtte snedkermester Th. Schytte som følge af en regulering af Frederiksgade rykke en del af sit forhus. Gavlkvisten blev fjernet, og dette afsnit
afhuset blev opført i to stokværk i bindingsværk med en grundmuret nord-gavl. Gårdens sydlænge blev opført af flere gange imellem 1844-49. Nordfløjen blev ombygget til to stokværks bindingsværk med grundmuret underetage i 1851 . Baghuslængen blev ombygget til grundmur 1881. Hævningen af den indre tagflade på den lave del af forhuset blev foretaget i 1868.
Under en renovering af hele ejen-dommen, som er påbegyndt i 1983, bliver på første sal i hovedfacaden frem-draget det oprindelige glatte bindings-værk fra 1839. Det er så meget mere mærkeligt, da bindingsværk mod gade, ifølge bygningsbestemmelserne af 1832, strengt taget var ulovlige.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).