Frederiksgade 79

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Frederiksgade

Husnummer

79

Postnummer

8000

Geokordinater

56.15371312, 10.20325661

Sogn

Vor Frue

Rotation

54.0

Lokalområde

City

Beskrivelse

Beskrivelse

Fredet

Det to etager høje forhus har trods flere ændringer bevaret væsentlige dele af sin oprindelige fine empirearkitektur. Heraf må fremhæves det hindeagtigt tilbagetrukne midterafsnit, som er frembragt i de to etager over den svære gennemgående kældersokkel. De to gavlpartier, hver på to vinduesfag træ-der risalitagtigt frem og har en kraftigt indskåret refendfugning. Et blændings-fag i nord med kurvehankshue modsva-res af den nu lukkede portåbning i syd. Husets oprindeligt smukt opskalkede tegltag er erstattet afet ret tungt man-sardtag med kviste, som er teglhængt med skiferovertag. Husets for få år si-den fornyede vinduer er af flagtype og har sprosser. Det må her nævnes, at de for stueetagens vedkommende er blevet væsentligt forringede. Husets pudsede facade er til gaden malet i en grumset gul farve.

En kort sidefløj mod nord er til går-den holdt i den samme teknik som ho-vedfløjen. Den lange sidefløj ved går-dens sydside var oprindeligt et hus i to stokværk og opført i karakteristisk svært østjysk egebindingsværk. De syv østlige fag er nu på tre etager med en grund-muret underetage. Huset er nytækket

med røde vingetegl og har en fin halv-valm i østgavlen. Vinduerne i syd fløjen er alle fornyede med tofags sprossevin-duer. I vinklen imellem de to fløje er indføjet en morsom forbindelsesbygning med arkadefag i bindingsværk.

Bygningshistorie: De syv østlige fag af sydfløjen blev opfort for købmand Chri-sten Nielsen Haarbye omkring 1726, medens resten af fløjen blev opført for rådmand Peder Herskind ca. 1800. I stedet for et 16 fag langt forhus i to stokværks bindingsværk opført af købmand Hans Jensen Buchtrup for 1716, lod købmand Michel Herskind i 1816 det smukke empirehus opføre, efter alt at dømme med murermester A. G. Monrad som arkitekt. Efter at den mægtige ejendom midt i 1800-tallet var blevet delt, overtog stiftamtmand, kammerherre Th. Chr. Dahl i 1865 nr. 79. Han lod straks de syv ældste fag af sidehuset forhøje til tre stokværk. Sam-tidig blev forbindelsesbygningen imel-lem hovedlængen og sydlængen opført, vel med H. W. Schrøder som arkitekt.

Den korte nordlænge blev allerede op-ført efter en brand i 1858 for købmand I .

P. Petersen. Efter at patriciergården i 1907 blev ombygget til hotel, lod ejeren, Carl Møller, arkitekt R. Frimodt Clausen projektere arbejderne. Det fine milieu blev alvorligt skadet, da der i 1949 blev opført en garagebygning i gården. Den ændring af portindkørslen som samtidig blev foretaget har ligele-des skadet husets arkitektoniske integri-tet. Arkitekt var K. Blach Petersen. Istandsættelserne af gårdens gamle bygninger på tag og vinduer er foretaget for Århus kommunes skolevæsen i årene 1977-81.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).