Tordenskjoldsgade
Tordenskjoldsgade (1901-)
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
Tordenskjoldsgade er opkaldt efter den danske admiral Peder Wessel med tilnavnet Tordenskjold (1691-1720).
Gadenavnet blev fastlagt ved et byrådsmøde den 11. april 1901.
Den første, Ca. 125 m lange strækning blev anlagt i 1898 fra Trøjborg vej til Villa, der lå, hvor Paladsteateret nu er placeret. Den 15. februar 1906 fremsatte Trøjborg Grundejerforening et ønske om bro-lægning af strækningen mellem Trøjborgvej og Niels Juels Gade, da gaden efterhånden var stærkt befærdet og som følge deraf i en dårlig stand. I 1909 anmodede grundejer-foreningen endvidere om en forlængelse af gaden frem til Skovvangsvej, hvilket påbegyndtes i efteråret 1912.1 1927-28 brolagdes 45 meter mod nord fra Niels Juels Gade. I 1929-30 brolagdes den sidste strækning frem til Skovvangsvej, og samtidig blev der etableret cykelsti i begge sider af gaden. Brolægningen var et resultat af en indstilling fra Sporvejsudvalget, der ønskede, at gaden blev offentlig, så sporvogns-linien kunne forlænges fra dens hidtidige endestation ved Tordenskjoldsgades udmunding i Trøjborgvej. Sporvognene forsvandt fra bybilledet i 1971.
Den første bebyggelse (nr. 2-4) blev opført langs gadens østlige side i 1898, og i årene 1909-10 blev der opført boligbebyggelse på strækningen fra Herluf Trolles Gade til Skov-vangsvej. Efter en pause fra årene 1913 til 1920 blev de resterende grundarealer langs østsiden udbygget i årene frem til 1930. Gadens vest-
side blev i stor udstrækning bebygget iårene fra 1926 til 1936. Forinden var en Sø ved det nordvestlige hjørne af Tordenskjoldsgade og Otto Ruds Gade fyldt op.
I 1950 opførtes biografen på grunden, hvor der tidligere lå en villa opført i slutningen af 1880'erne.
Bebyggelsen langs Tordenskjoldsgade er hovedsageligt opført i 41/2-51/2-etager langs vestsiden og 21/2-31/2-etager langs østsiden. De ældste bygninger fremstår med pudsdekorationer og dekorationsmurværk. Desuden ses to pudsede og malede, empireinspirerede huse (nr. 18 og 20). Hovedparten af bebyggelserne består af rødstensejendomme med enkle facadeudtryk, der varieres af bygningselementer såsom karnapper, risalitter og enkelte ud-hængende altaner. Gadens funktion som forretningsstrøg markerer sig voldsomt i bygningernes underetager, hvor især gadens sydlige del er præget af store forretningsruder, skæmmende skiltning og udhængende baldakiner. Den tiltagende vinduesudskiftning og bemaling af husenes facader er også i denne gade begyndt at ændre og forringe bebyggelsens arkitektoniske udtryk.
Gaden har etjævnt stigende forløb fra Trøjborgvej mod Marienlund med en veldefineret randbebyggel-se, som dog på det sidste nordlige stykke svækkes af enkelte store etagespring.
Tordenskjoldsgade belastes af gennemkørende trafik, ligesom funktionen som forretningsgade giver en del trafik og parkeringsaktivitet.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).