Det areal, der i dag udgør Vesterbro Torv, henlå i begyndelsen af sidste århundrede som et stykke ubenyttet jord syd for landevejen fra Viborg ved dennes indføring til Vesterport.

I 1840'erne begyndte man at benytte området som markedsplads, idet kvæghandelen blev flyttet fra Frederiksport og til pladsen ved Vesterport. Markedspladsen, der i de første år blev omtalt som Kvægtorvet og senere Grisetorvet, fik i 1880'erne en fast indrettet fåre- og grisefold. Torvet blev i 1890 navngivet Vesterbro Torv.

I 1907 ophørte kreaturhandelen på stedet, og i 1913 begyndte byens forskønnelsesforening at udvise initiativer til ved de omkringboendes hjælp at få skik på torvet.

Langballes teglværk udgjorde indtil 1917 torvets østlige side. På dette tidspunkt ophørte teglværks-driften, og arealerne blev opkøbt, dels af Arbejdernes Andels Boligforening, dels af private, som i løbet af 1920'erne opførte store 51/2 etages karrébebyggelser på disse arealer.

Torvet har gennem årene ændret sig flere gange.

I midten af 1950'erne skete der en stor omlægning af torvet. Murermester Anker Jacobsen etablerede et underjordisk garageanlæg på pladsen, og FDB byggede det store 6-etages kontorhus på torvets sydlige side - der hvor købmand C. Langballe tidligere havde sin store købmandsgård. I 1976 opførte R. K. Rasmussen & Søn torvets sidste store bygning, Vesterbro Torv 10.

Af torvets oprindelige bebyggelse findes i dag kun hjørnebygningen ved Vesterport, der tidligere var en del af Langballes købmandsgård.

Omkring torvet findes der i dag flere special- og dagligvarebutikker, og torvet fungerer som indkøbscenter for kvarterets beboere.

Ved dets placering og forbindelse til forskellige indfaldsveje og fordelingsgader er torvet udsat for en meget stor trafikbelastning både af tung lastvogns- og bustrafik, men også i stor udstrækning af personvognstrafikken, og da pladsens midte fungerer som parkeringsplads, må man desværre konstatere, at Vesterbro Torv er forbeholdt den motoriserede trafik og ikke er et samlingspunkt og åndehul, som et torv også kunne være.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/