Wilstersgade
Wilstersgade (1898-)
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
Wilstersgade er anlagt fra 1885-98 og navngivet i 1885. Gaden er opkaldt efter digteren Chr. P. E. Wilster (1797-1840).
Bebyggelsen langs gaden består hovedsagelig af 1 1/2 til 2 1/2 etages bygninger, der med hensyn til materialer, stil og proportioner fremstår meget forskellige. En del bygninger har fået en formentlig tiltrængt, men ikke særlig nænsom istandsættelse, der slører stilkarakteren stærkt. Fremhæves skal dog den pæne husrække nr. 14 til 20, hvor facaderne er inddelt af pudsede felter.
Den lave klassificering af omgivelsernes helhedskarakter hænger således sammen med de uheldige bygningsændringer, den stil- og proportionsmæssigt blandede bebyggelse samt en del gennemkørende, belastende trafik.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).