Grønnegade
Grønnegade 83
Vis alle resultater i samlingen
83
8000
56.15984652, 10.20078081
Vor Frue
305.0
Vesterbro
Beskrivelse
Bygningen er opført i 1916 for Brdr. Klostergaard Sørensen og er tegnet af arkitekt A. Høeg-Hansen. Grønnegade 83 og 85 har identiske facadedekorationer.
41/2 etages rødstensbygning med mansard, tegltag, 3 kviste og 2 skorstene. Pudset profilgesims. Under 4. etages vinduer en gennemgående sålbænk afbrudt af midtrisalit ved trapperum. På 4. etage to 3-delte murstik som afslutning af midtrisalit. Over 2. etages vinduer blændinger med 2-delt, buet mur-stik. Over indgangsparti med rundbuet stik og forkrøbbede teglindfatninger, ovalt sprossevindue. Oprindelige 2- og 4-fags, hvidmalede vinduer samt oprindelig, brunmalet fyldingsdør i jugendstil.
Den arkitektoniske kvalitet: god
Den bygningsmæssige tilstand: middel
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: middel
Kvalitetsgruppe II
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).