Ålborggade (1928-)

Vis alle resultater i samlingen

Lokation
Navn

Ålborggade

Beskrivelse

Beskrivelse

Ålborggade er anlagt i 1928 og navngivet samme år. Gaden er opkaldt efter byen Ålborg.

Ålborggade indgår i den i 1919 af byrådet vedtagne vej- og karréplan for Marselisborg terrænet .

Gaderummet afgrænses af seks karréer adskilt af Stadion Allé og Chr. Wærums Gade. Skønt der kun er få års forskel på bebyggelsens opførelsestidspunkt, fra 1928 til 1934, kan der omkring 1930 iagttages et stilskifte til funktionalismen. De tre karreer langs nordsiden er i 4 1/2 etage og markerer afslutningen på den igennem årtier fremherskende stilefterligningsarkitektur. De tre karreer langs sydsiden er i fem etager og stilmæssigt præget af funktionalismen.

Gaden udvides mod Søndre Ringgade i et lille grønt anlæg. Det rekreative område øst for F. Vestergaards Gade har stor miljømæssig betydning for den østlige del af Ålborggade, ligesom kvarteret som helhed nyder godt af de rekreative muligheder, som området frembyder.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).