Sct. Pauls Kirke
Sct. Pauls Kirke (1887-)
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
I forstaden Frederiksbjerg for enden af Bruunsgade. Skt. Pauls Kirke ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af M.P. Bruuns Gade. Kirken blev opført i perioden 1884 - 1887 efter tegninger af Kgl. bygningsinspektør, arkitekt Vilhelm Theodor Walther. Skt. Pauls Kirke er opført på en grund doneret af M.P. Bruun.
Kirken blev rejst i forbindelse med Sct. Pauls Sogns udskillelse fra Aarhus Domsogn, og den blev opført på et højdedrag i det der dengang var byens sydlige udkant, hvorfor den lå på grænsen til det åbne land. Indvielsen fandt sted 6. februar 1887.
Skt. Pauls Kirke opførtes i nyromantisk stil med apsis, kor, skib og to tårne. Bag opførslen stod blandt andre murermester Anton Aksel Scheel Thomsen. I 1905 udvidedes kirken med to sidekapeller tegnet af arkitekt A.J. Müllertz. Den romantiske stil lader sig blandt andet aflæse i det langstrakte skib inspireret af norditaliensk, romansk kirkebyggeri, samt de rundbuede former i vinduer og hvælv.
Kilder
Trap Danmark, 5. bind, 3. udg, 1904, s. 12.