Hans Schourups Gade
Hans Schourups Gade 3 (1935-)
Vis alle resultater i samlingen
3
8000
56.14159585, 10.19226895
Skt Lukas
42.0
Holme-Højbjerg-Skåde
Beskrivelse
Beskrivelsen gælder hele karréen Hans Schourups Gade, Søndre Ringgade, Joh. Baunes Plads, Marselis Boulevard og P. P. Ørums Gade. Karréens bebyggelse og bebyggelsesplan er tegnet af arkitekterne Wilhelm Th. og Thyge Klemann og opført i årene 1933-35 for private bygherrer.
Karréen fremtræder som en meget homogen 5 1/2 etages bebyggelse stilmæssigt inspireret af funktionalismen. Facadearkitekturen præges især af brede vandrette bånd dannet af fremspringende skifter. Dette skaber en markant horisontal facadevirkning, der understreges af de forholdsvis brede vinduespartier. Udover disse bånd karakteriseres facaden af gennemgående karnapper og et stort tagudhæng.
Der er påbegyndt en udskiftning af vinduer, desværre ikke efter en fælles plan. De nye vinduestypers ret forskellige udformning, materialer og farveholdning opløser i nogen grad den oprindelige homogene og arkitektonisk veldisponerede facadearkitektur. Karreen har 4 gårdporte til Joh. Baunes Plads, 3 mod Marselis Boulevard samt mindre garageanlæg i den sydlige del og i øvrigt fælles lege- og opholdsareal i gårdrummet.
Bygningen på Hans Schourups Gade 3 er opført i 1935 af murermester H. B. Mortensen.
51/2 etages rødstensbygning med høj kælder og tegltag. 2 gennemgående karnapper samt stort, pudset tagudhæng. Facaden karakteriseres især af brede vandrette bånd dannet af fremspringende skifter. Granitstenssokkel. Nye, grønbejdsede termovinduer med lodpostopdeling som de oprindelige. Oprindelig, fint bearbejdet dørparti med sprossedelte sidevinduer.
Den arkitektoniske kvalitet: god
Den bygningsmæssige tilstand: god
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: middel
Kvalitetsgruppe I
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).