Havnegade
Havnegade 30
Vis alle resultater i samlingen
30
8000
56.15475465, 10.21226873
Domkirkens
285.0
City
Beskrivelse
Det ejendommelige, nybarokke gavl-kvisthus er på tre etager med et skifer-dækket mansardtag. Facaden i røde mursten omfatter to brede vinduesfag med trefags sprossevinduer med over-rammer. Underetagen udgøres af et rundbuet portparti og et stort kurve-hanksbuet vindue. Den oprindelige, røde murstensfacade er i stuen på ret ufølsom måde overpudset og brunma-let. Den meget brede, svungne barok-kvist hviler på triglyfplader. Over tag-ryggen ses endnu en vindfløj formet som en karavel, et morsomt minde om byg-herrens metier. Mansardtaget er tæk-ket med skifer.
Bygningshistorie: Huset blev opført for blikkenslager H. Lorentzen i 1910 efter tegninger af arkitekt A. Høeg-Hansen. Byggestilen er en art dansk barok, som disse år blev forfægtet af arkitekterne Ulrich Plesner og Carl Brummer.
Ved en omfattende ombygning af hovedhuset Skolegade nr. 33-35 som brdr. Gisselbæk lod foretage i 1974-75, blev der også ændret ved Havnegade nr. 30. De to åbninger i stuen bibeholdtes, men i en overpudset facade. Arkitektfirmaet Friis & Moltke forestod arbejdet.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).