Chr. Kiers Plads (1918-)

Vis alle resultater i samlingen

Lokation
Navn

Chr. Kiers Plads

Beskrivelse

Beskrivelse

Den nordlige del af Chr. Kiers Plads er anlagt i 1918 og den sydlige i 1922. Pladsen er navngivet i 1918 og opkaldt efter Overretssagfører og byrådsmedlem Chr. Kier (1839-1934) .

Bygningerne ved Chr. Kiers Plads er en homogen og velproportioneret 4 1/2 etages karrébebyggelse. Facadearkitekturen er præget af nybarokkens formsprog. Karakteristisk for bebyggelsen er de store røde murflader og granit anvendt til sokkel og bånd, en materialesammensætning, som giver bygningerne et massivt og solidt udseende.

Bebyggelsen ved pladsen danner sammen med bebyggelsen på den modsatte side af de Mezas Vej (tegnet af arkitekt A. Høeg Hansen) og bebyggelsen langs Trepkasgade (tegnet af arkitekt V. Puck) en ofte overset, men smuk plads.

Pladsen er indrettet med en flisebelægning og bænke mod de Mezas Vej samt en mindre legeplads mod Trepkasgade, og på det mellemliggende areal en mindre græsplæne. Pladsens beplantning udgøres af otte tjørn (cratægus monogyna) plantet i 1917 og 3 birk (betula vernicosa) plantet i 1969, som præger kvarteret positivt i miljømæssig henseende.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).