Chr. Wærums Gade (1928-)

Vis alle resultater i samlingen

Lokation
Navn

Chr. Wærums Gade

Beskrivelse

Beskrivelse

Chr. Wærums Gade er anlagt i 1929 og navngivet året før. Gaden er opkaldt efter konsul, købmand og byrådsmedlem Chr. Wærum (1842-1910) .

Chr. Wærums Gade indgår i den i 1919 af byrådet vedtagne vej- og karréplan for

Marselisborg terrænet. Gaderummet afgrænses af 4 karreer adskilt af Ålborggade. De to karreer nord for Ålborggade er i 4 1/2 etage og markerer afslutningen på den gennem årtier fremherskende stilefterligningsarkitektur. De to karréer syd for Ålborggade er i 5 etager og stilmæssigt præget af funktionalismen.

Det snorlige og noget monotone gadeforløb udvides mod Søndre Ringgade i en pladsdannelse med et lille grønt anlæg og en parkeringsplads. Mod nord har Ingerslevs Boulevards åbne og parkagtige karakter en miljømæssigt gunstig indflydelse på den udstødende del af Chr. Wærums Gade.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).