Ivar Huitfeldts Gade 15 (1901-)

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Ivar Huitfeldts Gade

Husnummer

15

Postnummer

8200

Geokordinater

56.17042156, 10.21455911

Sogn

Skt Johannes

Rotation

282.0

Lokalområde

Trøjborg

Beskrivelse

Beskrivelse

Bygningen er opført i 1901 af tømrermester N. Chr. Christensen.

4 1/2-etages rødstenshjørnebygning. 8 fag mod Ivar Huitfeldts Gade, smigfag og 6 fag mod Niels Juels Gade. Nyt, brunt bølgeeternittag. 4 ovenlysvinduer og 1 skorsten mod Ivar Huitfeldts Gade, samt 2 kviste og 2 små skorstene i gul tegl mod Niels Juels Gade. Muret gavlkvist afsluttet med pudset akroterion over smigfag. Pudset hovedgesims med tandsnit. Gennemgående, pudsede sålbænke på 3. og 4. etage.

Pudsede dekorerede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage med konsolbårne flade fordakninger og vandrette bånd mellem vinduerne. Pudsede brystninger på 2. etage. Buede, glatpudsede vinduesstik med ører på 4. etage. Indfatning af 3-rammede vinduesfag nærmest smigfaget: På 4. etage flad fordakning; på 3. etage konsolbåren trekantsfronton med maskehoved i blænding og pudset brystning med dobbelt dragemotiv. På 2. etage sideindfatninger med blomster- og bladdekoration brystning illuderende balustrade.

Kvaderpudsede hjørnelisener ved smigfag. Pudset vinduesindfatning med halvcirkulært pudset palmemotiv. Konsolbårne altaner med smedjernsbrystninger på 2.-4. etage i smigfag. Kvaderpudset stueetage afsluttet af kordongesims. Pudset gråmalet sokkel afsluttet af sokkelgesims.

Oprindelige, brunmalede dannebrogsvinduer og 3-fags vinduer med større midterfag, småsprossede overrammer. 4. etage med buede overrammer i 2-fags vinduerne. Nyere vindues- og dørparti ved altaner i smigfag. Oprindelige, brunmalede 2-fags kældervinduer. Brunbejdsede pladebeklædte indgangsdøre i brunmalede karme med sprossede overruder; døren mod Niels Juels Gade er 2-fløjet med små ruder. I portåbningen oprindelig, brunmalet 2-fløjet fyldingsdør med sprosset overvindue.

Mejeriudsalg i stueetage med neonoverskilt. Mahogibutiksdør med stor rude. Indmurede glasbyggesten under butiksfag.

Den arkitektoniske kvalitet: middel

Den bygningsmæssige tilstand: middel

Samhørighed med omgivelserne: god

Omgivelsernes helhedskarakter: god

Kvalitetsgruppe II

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).