Dannebrogsgade
Dannebrogsgade (1880-)
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
Gaden er anlagt omkring 1880 og hørte oprindelig under Viby sogn. Den hed indtil 1898 Kunst vej, hvorefter navnet ændredes til det nuværende. Fra Frederiks Alle til Lundingsgade er ejendommene opført som sluttet bebyggelse. Den sydlige side, massive, 41/2 etages rødstensbebyggelse fra omkring år 1900 står i stærk kontrast til de ældre og lavere 2 1/2-etages, pudsede huse på nordsiden. Den høje bebyggelse sammen med den smalle gade skaber indtryk af et ret mørkt gaderum. Øst for Lundingsgade har gaden en helt anden karakter. Specielt det ubebyggede areal mod syd præger dette afsnit, hvor også til- og frakørsel samt parkering til den noget dominerende nybebyggelse mod Lundingsgade findes. Bagved nr. 27 og 33 samt ved åbningen mellem disse ligger 4 sammenhængende 1-etages huse. Åbningen mellem nr. 27 og 33 svækker nordsidens ellers sammenhængende gadefacade.
Alt i alt er gaden præget af stil- og proportionsmæssig meget blandet bebyggelse, hvor de 2- etages, pudsede huse er det miljømæssigt væsentligste element.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).