De Mezas Vej
De Mezas Vej (1910-)
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
De Mezas Vej er en del af den gamle landevej til Skanderborg. Den er anlagt i 1910 og navngivet i 1904. Vejen er opkaldt efter Chr. de Meza (1792-1865) dansk general.
Vejen starter ved vestsiden af Frederiksbjerg Torv og forløber på den sidste strækning før sin tilslutning til Søndre Ringgade langs nordsiden af Harald Jensens Plads, idet bebyggelsen langs vejens nordside her er med til at danne pladsens rumlige afgrænsning. Gaderummet afgrænses af 5 karréer. De to første karréer består af individuelt opførte ejendomme, de øvrige karréer er bebygget med ensartet karrébebyggelse.
Bebyggelsen består af velproportionerede 4 1/2 etages ejendomme i røde teglsten med undtagelse af karréen nord for Harald Jensens Plads, som er i gule teglsten og 5 etager høj.
de Mezas Vejs placering som en af de væsentligste indfaldsveje til centrum medfører en voldsom miljømæssig belastning, en belastning, som er medtaget i bedømmelsen af omgivelsernes helhedskarakter, og som derfor afspejles i den endelige gruppering af de enkelte ejendomme.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).