Fredet.

Forhuset til denne smukke gård er grundmuret og i to etager, og facaden omfatter ni vinduesfag foruden et bredt portfag. der sammen med husets østgavl er markeret af kvaderlisener. Den sorte kældersokkel er afsluttet afet profilbånd. Under vinduerne på første sal ses ligeledes et smukt profileret sålbænksbånd. Den pudsede facade er inddelt af en meget fint indskåret refendfugning. Det smukt opskalkede vinkeltag er nytækket med røde vinge-tegl. To særligt indrammede vinduer angiver den smukke facades klassicerende tredeling. Det ene vindue er dog ændret til en indgangsdør med en smuk stentrappe foran. Alle vinduer i facaden er af flagtype med sprosser. I den kurvehanksbuede portåbning er der indsat en moderne gitterport af træ. Over porten er i bagsiden indsat to sandstensplader med bygherren og hans hustrus navne og byggeåret 1812.

I kælderen er der konstateret afsnit med mur-værk i munkesten, en kendsgerning som også på grund af husets beliggenhed bag klosteret må påkalde den allerstørste opmærksomhed og en nærmere undersøgelse.

Det noget yngre sidehus til højre i gården er tre etager højt og har uregelmæssigt fordelte vinduer og en hejse-kvist. Et 24 fag langt bindingsværkshus i to stokværk danner en effektfuld bag-grund i den gamle gård. Her ses ligeledes et par hejsekviste.

Bygningshistorie:Pakhuset mod nord i gården kan ikke nærmere bestemmes men er nok fra begyndelsen af 1700-tal-let. I alt fald stod det her ved den første brandtaksation i 1761. Forhuset blev opført for købmand Anders Faurschou og hans kone Ane Thuesen i 1812. Som arkitekt for denne smukke bygning må i første række tænkes på den i København uddannede murermester Anton Gert Monrad. Faurschou døde i 1814 og krigsråd J. H. Ahnfeldt ægtede enken Ane Thuesen og fortsatte byggearbejderne, idet han lod den svære sidelænge

opføre. Den blev anvendt til beboelse, kornlager og brændevinsbrænderi. Sidehuset blev første gang forsikret i 1827.

Forhuset og sidebygningerne blev i 1974 underkastet en gennemgribende istandsættelse. Arbejdet blev udført af ingeniør J. K. Lings under tilsyn af fredningsstyrelsen. Man kan måske sige, at istandsættelsen har været ret så grov, men bygningerne er nu bragt i en stand, så de fremover vil kunne løse selv de opgaver, en moderne tid vil forlange. Frilæggelsesprocessen omkring Vor Frue Kloster har medgivet Faurschous gård en stedse mere krævende rolle i gadebilledet, og kun ganske lå bygninger i bykernen formår som dette smukke forbus at leve op til denne stilling som blikfang.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/