Knudrisgade
Knudrisgade 52 (1895-)
Vis alle resultater i samlingen
52
8000
56.16338056, 10.21463087
Domkirkens
45.0
Trøjborg
Beskrivelse
Bygningen er opført i 1895 af tømrer Chr. Jensen.
4-etages, 3-fags, grundmuret og gulmalet bygning med bølgeeternittag og 1 ovenlys. Gulmalet facadepuds. Bred, profileret hjørneejendom med konsoller. Gennemgående, pudsede og profilerede sålbænke på 3. og 4. etage samt pudsede vinduesindfatninger på 2.-4. etage. På 2. etage desuden fordakninger med tandsnit over vinduer. Kvaderpudset og brunmalet underetage med pudsede og profilerede sålbænke, foroven afsluttet af kordongesims med tandsnit.
Glatpudset sokkel med profileret overgangsled. Nyere, brunbejdsede helglasvinduer samt oprindelige, brunmalede, 2-fags vinduer til kælder. Oprindeligt indgangsparti med sprossedelt overvindue og brunmalet, 2-fløjet fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger.
Den arkitektoniske kvalitet: middel*
Den bygningsmæssige tilstand: middel
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: middel
Kvalitetsgruppe II
*) Dårligt tilpassede vinduer.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).