Kystvejen 55 (1900-)

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Kystvejen

Husnummer

55

Postnummer

8000

Geokordinater

56.16136489, 10.21495152

Sogn

Domkirkens

Rotation

69.0

Lokalområde

Trøjborg

Beskrivelse

Beskrivelse

Matn nn 910c. Karré nn 207/nf 10.

Bygningen er opført i 1900 af murermester O.A. Buch og tegnet af samme.

Kystvejen 55 og 57 beskrives her under ét, idet de fremstår som en samlet bebyggelse.

Kystvejen 55 er en 4 1/2-etages, 8-fags bygning udført med gule forblændersten og på en høj kælder. Skifertag med 1 nyere kvist, 5 ovenlys og 4 skorstene. 2 symmetrisk anbragte risalitter foroven afsluttet med kraltig, pudset konsolgesims og våbenskjold. Mellem risalitter grundmuret, 3-sidet karnap udført i facadens fulde højde. Konsolbåren altan med oprindeligt støbejernsrækværk på 4. etage i yderfag mod syd og tilsvarende altan på 3. etage på den nordlige risalit.

Gråmalet facadepuds. Høj, pudset konsolhovedgesims Gennemgående, pudset sålbænk på 2. og 3. etage samt pudsede og konsolbårne sålbænke på 4. etage. Pudsede vinduesindfatninger på 2. til 4. etage. Fordakninger over vinduer på 2. og 3. etage, endvidere på 4. etage i risalitfag.

Trekantsfrontoner med maskehoveder i risalitfag på 3. etage, ligeledes maskehoveder ved flad fordakning og segmentfronton ved karnap og flankerende vinduesfag på 3. etage. Trekantsfronton med maskehoved ved karnap og trekantsfrontoner ved flankerede vinduesfag på 2. etage. Pudsede dekorationer over vinduesfag på 4. etage og pudsede dekorationsfelter over vindue i karnap på 4. etage. Pudsede og dekorerede brystninger med konsoller ved vinduer på 2. etage og ligeledes på 3. etage ved sydlige risalit og i yderfag. Kvaderpudset underetage med pudsede sålbænke og foroven afsluttet i kraftig, profileret kordongesims. Pudset, refendfuget og sortmalet sokkel foroven afsluttet i profileret overgangsled.

Pudset indfatning omkring indgangsparti med konsolbåren fordakning og trekantsfronton flankeret af 2 mindre obelisken. Kystvejen 55 fremstår med nye, sortbejdsede, 1- og 3-fags vinduer i stil med de oprindelige samt helglasvinduer i karnap. 2 små, nyere vinduer i gavltrekant. Nyere, lakeret, 2-fløjet naturtræsdør med glas i fast parti. 3-fløjet vindue over indgangsparti. Ny, grønmalet kælderdør med pladefylding og rude.

Den arkitektoniske kvalitet: god*

Den bygningsmæssige tilstand: god

Samhørighed med omgivelserne: god

Omgivelsernes helhedskarakter: middel

Kvalitetsgruppe I

*) Uheldig placering af vinduer i gavl-trekant.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).