Mejlgade
Mejlgade 7
Vis alle resultater i samlingen
7
8000
56.15781039, 10.21179818
Domkirkens
77.0
City
Beskrivelse
Det grundmurede hus er to etager højt. Facaden er tredelt, det fem fag brede midterafsnit flankeres af en svagt frem-springende portrisalit i nord og et til-svarende vinduesparti i syd. Soklen er af granitkvadre og følges af et refendfu-get kælderafsnit. Herover afsluttes med en smukt profileret bæltegesims, som er trukket i gering rundt ved gavlrisalit-ternes murfalse, der helt ude ved gav-
lene giver plads til husets tagnedløb. Selve facadens murflade er kvaderfuget
i et eksakt alenmodul med skiftevis brede og smalle kvadre. Det ret lave tag er dækket med skifer. Vinduerne i stue-etagen er afen usædvanlig høj flagtype, medens der på første sal er normale sprossevinduer I gavlfagene ses brede trefagsvinduer. Den nuværende smukke fyldingsport er en genskabelse efter gamle fotografier. Husets indre byder på adskillige smukke enkeltheder som hovedtrappen og de fine vindues-partier med indvendige skodder fra op-førelsen. Også sidehuset og gårdsplad-sen er smukke, og i portrummet ses re-ster af en vægdekoration.
Bygningshistorie: I stedet for nogle meget beskedne huse af bindingsværk lod grosserer og senere formand for borger-repræsentationen Anthon M. Herskind
dette betydelige forhus og en del af sidebygningen opføre i 1848-49. Som arkitekt må tænkes på W. Schrøder, der netop i disse år opførte så mange smukke bygninger i Århus, at det blev bemærket helt i Ålborg. I facadens en-keltheder er der et klart defineret for-hold til stede, som gør sig gældende i gavlrisalitternes rolle som facadens ho-vedmodul og kvaderinddelingen. Huset må være et afde tidligste eksempler på, hvorledes man direkte kan aflæse husets tilblivelse på tegnebrættet. Herskind lod i 1860 sidelængen forlænge ind i gården. Byrådsmedlem Carl Bertelsen lod i 1887 et opføre på en del af sidefløjen.
Efter mange års vanrøgt blev den fine gård købt af arkitekterne W. Kjær og J. Richter. I 1 978-79 har de på forbilledlig vis udført en grundig og nænsom hoved-istandsættelse af gårdens bygninger. Foruden at virke efter deres hensigt er disse bygninger en af senklassiscismens vigtigste manifestationer i Århus, fra netop den tid hvor byen tog til at vokse.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).