Mejlgade 86 (1899-)

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Mejlgade

Husnummer

86

Postnummer

8000

Geokordinater

56.16189292, 10.21479955

Sogn

Domkirkens

Rotation

54.0

Lokalområde

Trøjborg

Beskrivelse

Beskrivelse

Bygningen er opført i 1899 af tømrermester H. Thorbrøgger og tegnet af Charles Wissing.

Mejlgade 86 fremstår i arkitektonisk sammenhæng med Mejlgade 84, 88 og 90. Mejlgade 86 er en 4-etages, 4-fags, pudset og malet bygning med skifertag og 2 skorstene. Pudset konsolhovedgesims med trukne bånd. Refendfugede hjørnelisener fra 2. til 4. etage. Pudsede vinduesindfatninger med horn og medaljoner på 2. etage. Pudsede så-bænke med blændinger på 2. og 4. etage. Konsolbårne, pudsede sålbænke samt buede overkarme på 3. etage.

Pudset bånd med mæanderbort under vinduer på 4. etage. Pudset, refendfuget og gråmalet underetage med pudsede sålbænke og foroven afsluttet i kraftig, trukket konsolgesims. Tidligere butik ombygget til beboelse.

Glatpudset sokkel samt støbt trappe ved indgangsparti. Oprindelige, gråmalede, 2-fags vinduer med sprosser nederst i underrammerne på 3. og 4. etage. På 2. etage nye, hvidmalede, 2-fags vinduer med overrammer.

I underetagen nyere, grønmalede, 2-fags vinduer Nyere, grønmalede, sprossedelte vinduer til kælder samt oprindelig, grønmalet fyldingsdør med ruder.

Den arkitektoniske kvalitet: middel

Den bygningsmæssige tilstand: middel*

Samhørighed med omgivelserne: god

Omgivelsernes helhedskarakter: middel

Kvalitetsgruppe II

*) Sætningsrevner i facaden, der i øv-rigt trænger til vedligeholdelse.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).