Mejlgade
Mejlgade 88 (1899-)
Vis alle resultater i samlingen
88
8000
56.16196668, 10.21488142
Domkirkens
54.0
Trøjborg
Beskrivelse
Bygningen er opført i 1899 af snedkermester L. Jørgensen og tegnet af arkitekt Charles Wissing.
Mejlgade 88 fremstår i en arkitektonisk sammenhæng med Mejlgade 84, 86 og 90. Mejlgade 88 er en 4-etages, 3-fags, pudset og malet bygning med papbelagt skifertag og 2 ovenlys. Hvidmalet facadepuds. Pudset konsolbovedgesims over pudsede bånd. Pudsede vinduesindfatninger med horn og medaljon på 2. etage. Konsolbårne sålbænke på 3. og 4. etage. 3. etages vinduer er udført med rundbuet overkarm.
Pudset, refendfuget og gråmalet underetage foroven afsluttet i kraftig kordongesims, som danner sålbænk på 2. etage. Butik omdannet til beboelse Glatpudset, lys brunmalet sokkel samt støbt trappe ved indgangsparti. Nyere, hvidmalede, 2-fags vinduer. Nyt, 4-fags vindue i den buede åbning ved tidligere butikslokale. Oprindelig, brunmalet butiksdør med fyldinger og rude samt afblændet overvindue Indgangsparti med oprindelig, brunmalet, 2-fløjet fyldingsdør med overvindue.
Den arkitektoniske kvalitet: middel*
Den bygningsmæssige tilstand: god
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: middel
Kvalitetsgruppe II
*) Dårligt tilpasset vindue i underetagen.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).