Mejlgade 91 (1900-)

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Mejlgade

Husnummer

91

Postnummer

8000

Geokordinater

56.16211714, 10.21473613

Sogn

Domkirkens

Rotation

57.0

Lokalområde

Trøjborg

Beskrivelse

Beskrivelse

Matr nr 913c. Karré nr 209/nf 8.

Bygningen er opført i 1900 af tømrermester H. Breinholm og tegnet af arkitekt Ludvig A. Petersen. Kvistene er påsat i 1944.

4 1/2 -etages, 5-fags rødstensbygning med bølgeeternittag, 4 nye kviste og 2 skorstene. 4 konsolbårne altaner med oprindeligt støbejernsrækværk på henholdsvis 3. og 4. etage. Høj, pudset tandsnitshovedgesims med runde, pudsede blændinger omgivet af et rulleskifte. Gennemgående, pudset sålbænk på 4. etage samt konsolbårne, pudsede og profilerede sålbænke og pudset bånd på 3. etage. Pudset overligger og buet stik med pudset anfangs- og slutsten samt mønstermuret spejl ved vinduer på 2. og 3. etage.

Pudset overligger og pudsede volutter over 4. etages vinduer Desuden pudsede ved sålbænk og ud for tværpost ved vinduer på 2. til 4. etage. Pudsede vinduesindfatninger, trekantfronton og pudsede volutter ved sålbænk på 2. etage i trappefag. Underetagen afsluttes foroven af kordongesims med tandsnit Indgangsparti udformet som risalit med konsolbåren trekantfronton isat halvcirkulært, sprossedelt overvindue, stik over dør med anfangs- og slutsten Desuden 2 runde, pudsede blændinger.

Glatpudset og brunmalet sokkel med profileret overgangsled samt støbt trappe ved butiksfacadernes indgangspartier Oprindelige, hvidmalede, 2- og 3-fags vinduer med småsprossede overrammer og til svarende altandørspartier, dog 2 nye, 3-fags vinduer uden sprosser i overrammer. Dels oprindelige, hvidmalede, 3-fags vinduer i kviste, dels nye, brunmalede vinduer med overrammer. Oprindelige, brunmalede, 2- og 3-fags vinduer med sprossedelte rammer til kælder Oprindelig, hvidmalet, 2-fløjet fyldingsdør med flammerede fyldinger og rude isat rødmalet karm.

Oprindelig, hvidmalet fyldingsdør med rude isat rødmalet karm med overvindue i afdækket butiksfacade og oprindelige, nu delvis afblændede, gråmalede vinduer og ny, brunbejdset dør med pladefylding og rude. Oprindelig, brunmalet, 2-fløjet fyldingsdør med overvinduer og ruder i de øverste fyldinger. Henholdsvis sort- og gråbejdset, bræddeprofileret afdækning af butiksfacader ved ændret anvendelse til beboelse.

Den arkitektoniske kvalitet: middel*

Den bygningsmæssige tilstand: middel

Samhørighed med omgivelserne: god

Omgivelsernes helhedskarakter: middel

Kvalitetsgruppe II

*) Uheldig ombygning af butiksfacader

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).