Mindegade
Mindegade 8
Vis alle resultater i samlingen
8
8000
56.15373991, 10.21116414
Domkirkens
313.0
City
Beskrivelse
Fredet
Det to etager høje forhus er grundmuret, og facaden omfatter seks brede vinduesfag. Den skiferbeklædte sokkel er over kældervinduerne afsluttet med et profilbånd prydet med en bølgeranke i puds. Herefter forløber båndet ind mod facadens forside med et karnisprofil. Facaden er refendfuget med afvekslende brede og smalle kvadre, hvis modul har været bestemmende får facadens udformning, således som det også kendes fra det samtidigt opførte hus Mejlgade nr. 7. Ved sydgavlen en ret-kantet portåbning med en smuk fyldingsport. De to vinduesfag ved gavlen er placeret efter portaksen og dennes symmetriakse i nord. Husets sokkel er malet brun mod den grå facade. Over den profiltrukne hovedgesims ses et ski-fertækket vinkeltag, som har sine skorstene i behold. Vinduerne er af flagtype. Inde i portrummet ses et par relieffer, som symboliserer bygherrens interesser, handel og søfart. Den meget flotte trappeopgang til lejligheden på første sal er udsparret i en ældre sidefløj inde i gården og blev i 1888 forsynet med et vindfang.
Bygningshistorie: Huset blev opført for købmand Hans Broge i 1849-50, uden tvivl med H. W. Schrøder som arkitekt. Senere ændringer af husets indre og vindfanget blev projekteret i 1888 af arkitekt Th. Arboe.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).