Nordborggade
Nordborggade 4 (1944-)
Vis alle resultater i samlingen
4
8000
56.14423035, 10.18711303
Langenæs
299.0
Viby
Beskrivelse
Beskrivelsen gælder hele karréen Norborggade, Haderslevgade, Søndre Ringgade og Langenæs Allé, som er opført i årene 1938-39 og 1944-45.
Bebyggelsesplanen og facadetegningerne er tegnet af arkitekterne V. Puck og Carl E. Jensen og godkendt af Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse som retningsgivende for hele karréen.
Bebyggelsen langs Søndre Ringgade og Langenæs Allé er tegnet af V. Puck og Carl E.Jensen for private bygherrer og opført i årene 1938-39. Bebyggelsen langs Nordborggade og Haderslevgade er tegnet af arkitekt Arne Jantzen for private bygherrer, opført i årene 1944-45 og udført i overensstemmelse med de af udvalget god kendte hovedretningslinier, dog med en mindre ændring ved vinduesplaceringen, således at vinduesoverliggere med indstøbt jern kunne erstattes af murede stik. På grund af krigen var det nemlig vanskeligt at lå jern til byggeri.
Bebyggelsen er en 5 1/2 etages sluttet karrébebyggelse med høj kælder, heltag og kviste i tagetagen. Kendetegnende for denne bebyggelse af altan-karnaptypen er de tilbagetrukne altanpartier med pudsede brystninger. Der er påbegyndt en udskiftning af vinduerne, desværre ikke alle i oprindelig stil, materiale- og farveholdning. Fælles gårdport i Haderslevgade samt lege- og opholdsareal i karréen indre. Der er en del butikslokaler i underetagen, som foruden dagligvarebutikker også rummer specialbutikker.
Bygningen på Nordborggade 4 er opført i 1944 af murermester Harald Andersen.
5 1/2 etages teglstensbygning med høj kælder, tegltag og 3 kviste. Pudset gesims. Lodretgående og tilbagetrukne altanpartier med pudsede brystninger Nye, hvidmalede 2- og 3-fags vinduer i stil med de oprindelige. Oprindelig dør omgivet af pudset indfatning.
Den arkitektoniske kvalitet: middel
Den bygningsmæssige tilstand: god
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: middel
Kvalitetsgruppe II
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).