Nordre Ringgade
Nordre Ringgade 60 (1901-)
Vis alle resultater i samlingen
60
56.172028, 10.208529
16.0
Beskrivelse
Villa Mimosa blev opført på Nordre Ringgade 60 i 1901 af tømrermester N. Uldahl. Villaen er i dag revet ned.
I 1984 blev villa Mimosa beskrevet som en 1 ½-etages, vandskuret, gråmalet villa med rødt bølgeeternittag. Villaen fik en god vurdering i kvalitetsgruppe II, som betyder, at bygningen i forbindelse med dens omgivelser skaber et karakteristisk og godt bymiljø.
1 ½-etages, vandskuret, gråmalet villa. Halvvalmet tag med rød bølgeeternit. 1 ovenlysvindue. Sortbejdset udhæng. Murede sålbænke og stik over vinduer. Pudset, gråmalet sokkel afsluttet med gesims. Oprindelige, sortmalede, 2-fags vinduer med overrammer og 3-fags vinduer med overrammer i sidefag samt 1- og 2-fags vinduer med sprossedelte rammer. Ny, brunbejdset, listebeklædt dør med blændet overvindue.
Den arkitektoniske kvalitet: middel
Den bygningsmæssige tilstand: middel
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: middel
Kvalitetsgruppe II
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).