Ny Munkegade 86

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Ny Munkegade

Husnummer

86

Postnummer

8000

Geokordinater

56.1642734, 10.20126897

Sogn

Domkirkens

Rotation

300.0

Lokalområde

Vesterbro

Beskrivelse

Beskrivelse

Se også ill. Fynsgade 10.

Beskrivelsen gælder hele karreen Høegh-Guldbergs Gade, Kaserneboulevarden, Ny Munkegade og Fynsgade, der er tegnet af arkitekt Peder Møller og opført i årene 1935-38 af forskellige bygherrer.

Karreen fremstår som en typisk funktionalistisk bebyggelse i røde teglsten. De væsentligste virkemidler er påhængte altaner med pudsede brystninger samt betonbaldakiner over indgangsdørene. Karreen fremtræder som en 51/2 etages sluttet bebyggelse med bøj kælder og en del kviste. Mod syd er karreen dog åben til gårdrummet, der derved orienterer sig stærkest mod Fynsgade.

Den funktionalistiske byggeskik slår også tydeligt igennem ved altanernes orientering mod solretningen - der er således kun altaner mod Ny Munkegade og Fynsgade på gadesiden, hvor-imod altanerne sidder på gårdsiden ved Kaserneboulevarden og Høegh-Gulds Gade. Her karakteriseres facaderne af blændinger samt aflange vinduesbånd fra 2. til 5. etage ved trappeopgangene.

Mod Ny Munkegade / Fynsgade er facaden opdelt afpåhængte altaner fra 2. til 5. etage samt af lodrette vinduesbånd og runde art deco vindueselementer ved trappeopgangene - altanerne er dog delvis indbyggede på hjørnerne. Der er en del butikker i underetagen, hovedsagelig til kvarterets dagligvareforsyning. Karreen har portåbning på Kaserneboulevarden og fælles lege- og opholds-areal i gården.

Bygningen Ny Munkegade 86 er opført i 1936 for tømrermester Chr. Jakobsen. Tegnet af arkitekt Peder Møller.

5 1/2 etages hjørneejendom i røde teglsten med tegltag og teglstensgesims, to 2-fags og to 3-fags kviste. Karnap ved smigfag med indgangsparti i underetagen. Pudsede, afrundede og rødmalede altaner i tilknv tuing til karnap. Oprindelige, hvidmalede 3-fags vinduer. Karakteristisk vinduesløsning ved hjørne-partier. Indgangsparti med afrundet muråbning, betonbaldakin og rundt art deco vindueselement og lodret vinduesbånd. Karakteristiske hvidmalede 3-fags vinduer med stort midterfag. Oprindeligt, lakeret teaktræs-dørparti med glasindfattet dør og sideruder med tværsprosser. Butikslokale i underetagen.

Den arkitektoniske kvalitet: god

Den bygningsmæssige tilstand: god

Samhørighed med omgivelserne: god

Omgivelsernes helhedskarakter: middel

Kvalitetsgruppe I

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).