Nørrebrogade
Nørrebrogade 2 (1882-)
Vis alle resultater i samlingen
2
8000
56.16241039, 10.2113378
Domkirkens
291.0
Trøjborg
Beskrivelse
Se også ill. Knudrisgade 11.
Matn nr 943b. Karré nr 213/nf 3.
Bygningen er opført i 1882 af murermester Carstensen . Hjørnebutik ombygget i 1908.
3-etages, 11-fags, grundmuret, rødmalet bjørnebygning med 7 fag mod Nørrebrogade, 3 fag mod Knudrisgade og 1 smigfag. Afvalmet tegltag. Muret, hvidmalet konsolhovedgesims. Blændede fag på 2. og 3. etage nærmest smigfag. Gennemgående, murede, pudsede og hvidmalede sålbænke på 2. og 3. etage samt murede bryn over 2. etages vinduer.
I underrammen dobbeltfalsede, rundbuede og hvidmalede vinduesåbninger, murede brystninger, og pilastre med formstenskapitæl, som danner vederlag for vinduesbuer.
Oprindelig hjørnebutik med store, rundbuede, nu delvis afdækkede vinduesindfatninger. Pudset og brunmalet sokkel afsluttet med skråkant. Oprindelig, hvidmalede, 2- og 3-fags vinduer med overrammer, i underetagen dels nyere helglasvinduer i oprindelig karm med sprossedelt trækrude, dels nyere, sortbejdsede butiksvinduer Oprindelig, brunmalet, 2-fløjet, pladebeklædt dør med ruder og overvindue; ny, sortbejdset dør til butik med pladefylding og rude i oprindelig karm med sprossedelt overvindue.
Den arkitektoniske kvalitet: middel
Den bygningsmæssige tilstand: middel
Samhørighed med omgivelserne: middel
Omgivelsernes helhedskarakter: middel
Kvalitetsgruppe III
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).