Fredet

Arkitektskolen

Hovedhuset til denne anselige og velbevarede gård er grundmuret og to etager højt. Facaden er opbygget over et karakteristisk femtaktsystem med tre svagt fremspringende risalitter, hver på et bredt vinduesfag. Herimellem er udspændt to fem fag lange mellemafsnit. Midterfaget med husets hovedindgang er yderligere fremhævet ved en refendfugning. De flade pilastre har gesimshoveder, som er bindige med husets hovedgesims. Herunder er opmuret triglyfplader med hængedråber, i mellemafsnittene ses imellem de to vinduesrækker pudsede flade bånd. Heri er indsat sandstensplader med ejendommens gamle matr. nr. 148 og i den sydlige plade for husets byggeår 1798.

Hovedindgangsdøren er indrammet af sandstensudsmykning, herimellem en kartouche med symboler på handel og søfart. Navnepladen bærer bygherren Hans Fridrich Raae og hans hustru Ellen Marie Raaes navne. Selve døren er meget fint udskåret med enkeltheder i Louis Seize-stil. Forhusets nordgavl er afsluttet med en flot stejl halvvalm, medens hovedgesimsen fortsætter i et bånd, der forbinder to gavlpilastre. Det smukt opskalkede vinkeltag er som alle gårdens bygninger teglhængt med meget smukke røde vingetagsten. Facaden er glatpudset og svagt rosafarvet. Samt-lige vinduer er af flagtype med sprosser i stuen og sprossevinduer ovenpå.

Sidelængen mod nordvest er sammenbygget med hovedlængen. Underetagen er af grundmur, medens førstesalen er bindingsværk med tætsiddende stolper og dokketømmer. Til gårdsiden ses en svalegang. Nordøstfløjen er ligeledes et bindingsværkshus, men kun én etage højt. Flere steder, navnlig ind mod gårdsiden, er der indsat tjærede porte. Huset har et par taskekviste med smukt tildannet tømmer under. Huset er bygget samtidig med sidehuset og har en halvvalm mod sydøst. Den korte sidelænge i sydøst er et fritliggende bindingsværkshus i to etager på syv fag. Det synes at have været et højstolpehus, idet dog de gamle egestolper er overskåret, og der er indpasset en fyrretræsovergangsfod og nogle nyere gulvbjælker i siderne. Huset har skråstivere i begge sider og gavle i begge etager, og tagbjælkerne er anbragt langt nede på stolperne, således at et højt styrtrum fremkommer. I en af de højtrejste gavle er indføjet et trekantet glasparti, som dog respekterer gavlens udformning.

Bygningshistorie: Sydfløjen må være det ældste hus i gården, og kan tænkes at være en af de boder, der nævnes i grundtaksten af 1683 og tilhørte borgmester Anders Lydichsens enke Maren Clemensdatter. Huset er sammen med gårdens gamle hovedfløj og nordfløjen nævnt i brandtaksationen 1761, medens baghuset blev opført imellem 1761 og 1771. Samtidig med, at Frederik Raae i 1798 opførte den nye hovedlænge, blev stueetagen i nordlængen omsat til grundmur. De blev første gang takseret til brandforsikring den 19. oktober 1798.

Det er et af de ældste grundmurede borgerhuse i byen og har af flere grunde været tilskrevet bygmester Anders Kruuse fra Horsens. Dels var Kruuse i Århus i 1797 i anledning af en havneudvidelse, og dels er sandstensportalen utvivlsomt udført af Kruuses ven, billedhugger Jens Hjernøe. Men samtidig med, at Raaes hus blev opført, byggede århus-murermesteren J. F. Colwitz en stor bygning på Store Torv, hvor nu Hotel Royal ligger. Facadeskemaet var meget nær op af huset på Nørreport, og denne femtakts-udformning kendes ligeledes fra Colwitz' mesterstykke fra 1779. Men Colwitz kan imidlertid knyttes endnu nærmere til H. Fr. Raae, idet de sammen opførte den for længst nedrevne patriciergård, General Juels gård på Kannikegade.

Hans Frederik Raaes fornemme gård blev i 1965, efter en gennemgribende istandsættelse ledet af kgl. bygningsinspektør, arkitekt C.F. Møller, taget i brug som i Aarhus

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/