Odensegade
Odensegade 2
Vis alle resultater i samlingen
2
8000
56.14548841, 10.20526612
Skt Pauls
346.0
Frederiksbjerg
Beskrivelse
Se også ill. Marselisborg Allé (38).
Matn nr. 735b. Karré nr. 11l/sg 46.
Bygningen er opført i 1900, tegnet af arkitekt R. Frimodt Clausen for tømrer Ole Nielsen og murermester R. Hviid.
4 1/2 etages rødstens hjørnebygning med mansardskifertag.3 pudsede karnapper, hvoraf hjørnekarnappen er afsluttet med spir. Karakteristiske, svungne gavlkviste over de to øvrige karnapper. Pudset og fortandet gesims, pudsede vinduesindfatninger, gennemgående sålbænke og fordakninger Forhangsbogen over 3. og 4. etages vinduer. Dekorationsfelter under karnapvinduer. Refendfuget underetage afsluttet med kordongesims. Oprindelige, hvidmalede vinduer, småsprossede for-oven. Nye døre. Rimeligt tilpasset butik i stueetagen.
Den arkitektoniske kvalitet: middel
Den bygningsmæssige tilstand: god
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: god*
Kvalitetsgruppe I
*) Ejendommene Odensegade 2-8 er karakteriserede af karnapper. Skanseanlægget har stor betydning for miljøet.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).