P. P. Ørums Gade 20 (1935-)

Vis alle resultater i samlingen

Navn

P. P. Ørums Gade

Husnummer

20

Postnummer

8000

Geokordinater

56.14158952, 10.19116421

Sogn

Skt Lukas

Rotation

313.0

Lokalområde

Holme-Højbjerg-Skåde

Beskrivelse

Beskrivelse

Beskrivelsen gælder hele karreen P. P. Ørums Gade, Jyllands Allé, Søndre Ringgade og Hans Schourups Gade, som er opført i årene 1934-35.

Ved tilblivelsen af denne karrés bebyggelsesplan og facadetegninger anvendtes en for denne tidsperiode mindre brugt metode. Arkitekterne Th. Klemann, Carl E. Jensen og A. Mogensen deltog i en konkurrence om udformningen. Efter indstilling fra stadsarkitektens kontor godkendte Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse arkitekt A. Mogensens projekt som retningsgivende for karreen.

Forskellige arkitekter har ligesom i andre karréer tegnet etageplaner og detaljerede facadetegninger for hver enkelt ejendom/bygherre. Facadetegningerne krævedes udført i overensstemmelse med de god kendte hovedretningslinier.

Karréen fremtræder som en sluttet 5 1/2-etages bebyggelse med høj kælder og kviste i tagetagen. Facadearkitekturen karakteriseres især af altan-karnapmotivet. De afrundede altaner er bygget sammen med karnapperne, idet de pudsede altanbrystninger fortsætter ind under karnapvinduerne. Der er altaner til hver lejlighed med undtagelse af stueetagens samt hjørnelejlighederne, der har store hjørnevinduer. I enkelte ejendomme er foretaget vinduesudskiftning til nye termovinduer, desværre ikke i samme stil og farveholdning som de oprindelige vinduer. Karreen har fælles lege- og opholdsareal i gårdrummet.

Bygningen på P. P. Ørums Gade 20 er opført i 1935 af murermester Frisch og tømrermester A. P. Jacobsen og er tegnet af arkitekt Carl E. Jensen.

5 1/2 etages rødstensbygning med høj kælder og tegltag. To gennemgående karnapper og altaner til hver lejlighed med undtagelse af stueetagens. De udvendige altaner er sammenbygget med karnapperne ved forlængelse af de pudsede altanbrystninger ind under karnapvinduerne. Oprindelige, hvidm-lede 2-fags vinduer og tværpostdelte trappeopgangsvinduer. Oprindelig dør omgivet af kraftig, pudset indfatning. Butik i kælderen.

Den arkitektoniske kvalitet: middel

Den bygningsmæssige tilstand: god

Samhørighed med omgivelserne: god

Omgivelsernes helhedskarakter: middel

Kvalitetsgruppe I

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).