Rosensgade
Rosensgade 24
Vis alle resultater i samlingen
24
8000
56.15774321, 10.21036525
Domkirkens
345.0
City
Beskrivelse
Huset er med sine tre etager foruden mansardetagen et afde højeste i gaden. Den glatpudsede stuefacade er lys grå og når op til sålbænksbåndet under vinduerne på første sal. Disse har flade indramninger, som for hvert andet fag er sammenkoblet ved en fordakning. Indramningerne er gentaget i vinduerne på anden sal. Facaden er i øvrigt af røde mursten. Over den svære hovedgesims ses det skiferdækkede mansardtag med velhevarede kviste med udhæng, gavlfremspring og tofags sprossevinduer. Etagevinduerne er af flagtype, men uden lodposter. Butiksfacaden synes at være velbevaret og foran indgangsdøren til frisørsalonen ses en høj stentrappe.
Bygningshistorie: Det velbevarede hus blev opført for bogtrykker S. Backhausen i 1892. De ikke signerede tegninger er måske udført af en eller anden murermester. Bygningen er velbevaret.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).