Rosensgade
Rosensgade 26
Vis alle resultater i samlingen
26
8000
56.15776335, 10.21023591
Domkirkens
344.0
City
Beskrivelse
Huset er på fire vinduesfag og er to etager højt. Den pudsede facade er gulmalet med røde enkeltheder omfattende sokkel og træværk. Butiksdøren med høj stentrappe er flankeret af to vinduesfag, der ligesom porten er lidt bredere end oprindeligt. Alle åbninger, døre, vinduer og port har segmentbue-de overliggere. Vinkeltaget er tegl-hængt. Vinduerne har store tophængte rammer med fast overrude. I portåbningen, som har gennemgang til den nyoprettede ses en bevaret revleport.
Bygningshistorie: I stedet for et gammelt én etage højt hus af bindingsværk lod enken efter høker Groos Petersen, Ane Marie Hansdatter i 1865 et nyt hus opføre ved murermester R. Hansen. Bygningen skulle være to etager høj og opføres i grundmur. Isenkræmmer M. Nielsen lod i 1916 vinduer og port i stueetagen udvide efter tegninger af arkitekt Thorkel Møller. Huset blev i 1976 ombygget til sin nuværende form ved arkitekterne Ib Nielsen og Hans Schwarz Sørensen. Bygherre var firmaet ved Søren Vagn Jen-sen.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).