Rosensgade
Rosensgade 30
Vis alle resultater i samlingen
30
8000
56.15785743, 10.20967329
Domkirkens
352.0
City
Beskrivelse
Det grundmurede hus på to etager om-fatter ni vinduesfag. Facaden er karakteriseret ved en tredeling med enderisalitter. Over soklen ses endnu spor af refendfugning under stuevinduernes oprindeligt gennemgående sålbænksbånd, hvis profil er gentaget på første sal. Vinduerne i endefagene og over porten i midten har profilindramninger og afdækninger. Over den svære hoved-gesims ses det pænt opskalkede tegltag med tre skorstene. I endefagene og over porten er der trefags vinduer med over-ramme, medens de øvrige på første sal er af flagtype. Butiksvinduerne indordner sig facaderytmen. Ligeledes er går-dens indre af stor værdi med pæne huse og brolægning.
Bygningshistorie: Den smukke gård med forhus og gårdlænger blev opført efter en ildsvåde i 1846 for smedemester N. Jacobsen, muligvis med Wilhelm Schrøder som arkitekt. Et trappehus opførtes inde i gården i 1891. Sidelængernes pæne sprossevinduer blev indsat i 1976. Gården er nok en af de mest værdifulde i Rosensgade. Firmaet Sophie's Tøjhus, som har ladet disse seneste istandsættelser foretage, har nu i 1982 med megen smag fået facadens fine enkeltheder til at fremtræde i smukt samstemte farver. Baghuset ud til Rosenpassagen er ligeledes nydeligt istandsat. Det er en to etager høj bygning med en usymmetrisk anbragt gavlkvist over den segmentbuede port. Facaden er berappet og vandskuret i en smuk gul farve, i fuld harmoni med det pæne tegltag. Huset har pæne tofags sprossevinduer. I gavlkvisten er det to-fags midtervindue flankeret af to vin duer hver på et fag, alle tre med rund-buede spejl. Husets vestlige gavl er hin-dig med gårdens vestfløj og dette bag-hus er nok et afde vigtigste i den nye sti Rosenpassagen.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).