Fredet

Den anselige hjørnegård omfatter otte bindingsværksfag til Rosensgade samt atten fag til Volden. Stuefacaden er nu grundmur, og bindingsværket på første sal er overpudset. Stokværksfremspring og taggesims er formidlet ved planker efter de ældre profiler. Desuden omfatter Rosensgadelængen et kort grund-muret senklassicistisk hus på fire vinduesfag. Det har en høj kælder og den anselige stuehøjde bevirker, at dette hus' hovedgesims kun ligger en smule lavere end resten af huset.

Bindingsværket bar præg af mange års overpudsning, og under den netop foretagne hovedistandsættelse blev me-get af det ødelagte tømmer udskiftet. Ind til gårdsiden er bindingsværket synligt med berappede og vandskurede murtavl. Gårdens oprindelige svale-gange er underbyggede. Det smukke tegltag er helt fornyet med røde vinge-tagsten og forsynet med et par nydelige skorstene og en lille tagkvist ind mod gården ved porten. Overalt er der ind-sat nye vinduer, som er udført efter de ældre i huset. Foruden de to hjørnelænger omfatter gården en endnu ikke istandsat sidelænge mod øst. Den er på ti fag og i to etager med bindingsværk ind mod gården, nordgavlen er som følge af nedbrudte industribygninger i baghuset helt åben. Sidehusets fremtidige udnyttelse er usikker.

Bygningshistorie: Gården kan arkivalsk føres tilbage til 1682, hvor den tilhørte den netop afdøde borgmester Jørgen Juel. Ved skiftet blev gården vurderet til 230 rdr. Knap tre år senere blev ejendommen ved salg vurderet og solgt for 640 rdr. Man kan heraf udlede, at meget betydelige bygningsarbejder må være foretaget på gårdens bygninger i den mellemliggende tid.

En i 1716 foretaget beskrivelse af gårdens indbo m.m. antyder tilstedeværelsen af en stor gård med mange rum. En dendrokronologisk datering af tømmeret angiver året for egetræets fældning til 1600-tallet. Men den førte sikre angivelse af gårdens bygningsmæssige status er fra brandtaksationen i 1761, hvor gården tilhørte købmand og eligeret borger Peder Herskind, hvis far, skipper Michael Rasmussen Herskind, havde købt gården i 1 728. Bygningerne bestod som nu af et otte fag langt hus til Rosensgade samt atten fag til Volden. Senere tilkøbtes tilstødende småboder langs Rosensgade og Volden og grundene bebyggedes med pakhuslænger, som nu er borte. I 1833 lod købmand og sukkerfabrikant H. Ph. Ree hjørnehuset modernisere. Stuefacaden blev omsat til grundmur, medens overetagen blev overpudset. Herved fremkom det ejendommelige stokværksfremspring. Samtidigt blev det indre forandret. En smuk hovedtrappe blev opsat, og et antal nye pæne empiredøre opstilledes på første sal.

Gården var i nogle år posthus og i 1849 lod postmester C. F. Düring Rosenkrantz den korte grundmurede del af fløjen mod Rosensgade opføre. I brandtaksationsprotokollen for 1847-57 nævnes i 1849 huset som færdigt og inde rettet til byens postkontor, og der var opstillet skranker af bøgetræ til ekspedition. Vi har her altså byens ældste post-kontor! De høje slanke vinduer markerer tydeligt senklassicismen.

Ejendommen købtes i 1853 af tobaksfabrikant Bøgh. Han lod halvtagsbygningen mod øst forhøje til to etager.

Hjørnehuset er i 1982 genstand for en gennemgribende hovedistandsættelse for SaneringsselskabArbejderne er projekteret af arkitekt J ørgen Malling og er udført under ledelse af arkitekt K. Krøll. Det må betegnes som en sag af yderste vigtighed, at denne anselige gård er blevet reddet.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/