Den tre etager høje bygning lå oprindeligt frit ud til Ryesgade, men blev ved opførelsen af nr. 28-30 i 1928-29 delvis dækket af den store stiftelsesbygning.

Huset har en høj kældersokkel med kalksten i bunden og over det pudsede felt mellem kældervinduerne en flerleddet bæltegesims af formsten. Huset er i øvrigt opført i tre etager og i røde mur-sten. Facaderne er glatte indtil første sal, hvor de fagdeles af flade lisener der når op til hovedgesimsens buefrise i formsten. Husets valmtag er tækket med skifer og har udhæng. Stuevinduerne er rundbuede, medens der i de to øvre etager ses vinduer med segmentbuede stik. Stikstenene har affasede hjørner. Den tredelte nordgavl har et bredt midterfelt. Her ses en bred stentrappe der fører op til husets hoved-dør med et rundbuet stik. I det nordvcstre hjørne ses en kun to etager høj til-bygning, som med en endnu lavere forbindelsesbygning skaber adgang til kirken. Denne lave bygning har enkeltheder i formsten som i kirkebygningen. Eksempelvis kan nævnes, at døren har hjørnestave i formsten og ligeledes ses en trekløverfrise over døren.

Bygningshistorie:Den store bygning er den ældste, for den katolske menighed opførte, bygning i Århus. Den blev op-ført som skolebygning og menighedens første kapel blev indviet her i husets nederste etage den 7. juni 1875. Arkitekten for huset var Sophus Petersen , der året efter omhyggede Løveapoteket på Store Torv. Den to etager høje bygning ved det nordvestlige hjørne opførtes i 1879 til et bibliotek. Den lave forbindelsesbygning til kirken opførtes i 1881. Skolebygningen har gentagne gange været genstand for ændringer, men hovedanslaget i huset er intakt.

Den katolske Vor Frue Kirke.

Hovedindtrykket af den anselige kirke-bygning i røde mursten er samlet i bygningens østfront med det usædvanligt placerede hovedtårn. Her ses den spidsbuede, søj lebårne hovedportal og det store spidsbuede, stavværksdelte vindue. Det statelige tårn er ved hjørnerne støttet af stræbepiller, som i opadstigende afirapuing når den med hjørnespir dækkede tårnfirkant. Herfra fortsætter det nu ottekantede tårn op mod den komplicerede hovedgesims, hvis vigtigste led er en spidsbuet arkadefrise. Det endog meget smukke spir er kobbertækket. Hjørnerne ind mod kirkens skib lukkes afto ottekantede trappetårne. Trods de høje bygninger omkring kirken ses endnu de frie sider med fem spidsbuede vinduesfag. Siderne er fra sideskibene afstivet med stræbebuer, der som lisener når op til tagets smukke, mønstermurede gesims, der efterligner domkirken. Det tresidede kor er ligeledes synligt. Kirkens højtrejste tagværk er tækket med skifer.

Hovedportalen mod Ryesgade har frie søjler med smukke kapitæler i sand-sten, som sammen med et fantasikapitæl med kæmpende uhyrer bærer en skuipturgruppe med jomfru Maria og barnet. De omgives af forskellige hellige personer, herimellem Ansgar. Midterkapitælet var oprindeligt, således som det hører sig til i en kirkeportal af fransk gotisk herkomst, båret afen central søjle. Denne er af en utilladelig mangel på forståelse fjernet, så kapitælet svæver frit i luften.

Trods alle senere ændringer i gade-billedet i forbindelse med Ryesgades omlægning i 1920-erne hævder den katolske kirke sig som den ædleste kirke-bygning fra 1800 tallet i Århus. Også det indre med de svære runde søjler under hovedskibets krydshvælv og de slanke korvinduer er af stor virkning.

Bygningshistorie: Kirken blev opført i årene 1879-81 på initiativ af den katolske sognepræst i Århus Augustin Stråter. Arkitekten, Franz Schmidt fra Køln, havde i mange år deltaget i opførelsen af Kølnerdomens vestlige del og var arkitekt for bispedømmet i Køln. Dele af stenhuggerarbejdet blev frem-stillet i Århus.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/