Skanderborgvej
Skanderborgvej 1
Vis alle resultater i samlingen
1
8000
56.14293507, 10.18795698
Langenæs
43.0
Viby
Beskrivelse
Beskrivelsen gælder bebyggelsen i den del af karreen, som omfatter Harald Jensens Plads, Skanderborgvej og P. P. Ørums Gade. Denne del af bebyggelsen er tegnet af arkitekt Thyge Klemann og opført i årene 1935-38 af forskellige bygherrer.
Bebyggelsen er i 51/2 etage med høj kælder og kviste i tagetagen. Facadearkitekturen er stilmæssigt påvirket af funktionalismen. Det afspejles f.eks. ved altan-karnapmotivet, idet alta-nerne enten er frit hængende på siden af karnapperne eller mellem disse. De forholdsvis store vinduespartiers udformning og placering omkring hjørner - ligeledes inspireret af funktionalismen - er af væsentlig betydning for facadearkitekturen. Der er påbegyndt en udskifining af vinduerne, - desværre til typer med en noget ændret inddeling. Som helhed udgør karreen en betydningsfuld del af randbebyggelsen omkring Harald Jensens Plads. Karreen har gårdport i Carl Bertelsens Gade samt fælles lege- og opholdsareal i sit indre.
Bygningen på Skanderborgvej 1 er op-ført i 1935 af murermestrene R. B. Bromann, J. Jensen og Chr. Jensen Rasmussen .
51/2 etages rødstensbygning med høj kælder, tegltag og 3 kviste. 2 gennemgå-ende karnapper med altaner imellem. Ejendomsskellet er i dobbeltkarnappen markeret ved en lodret frise. Nye plastictermovinduer med ændret lodpostopdeling med undtagelse af oprindelige vinduer i trappeopgang og kælder. Fremspringende skilte over oprindelig dør med teglstensindfatning. Trappeopgangsvinduer placeret inde under altanerne. Tidligere butikslokale tilmuret og 2 nye vinduer isat.
Den arkitektoniske kvalitet: middel
Den bygningsmæssige tilstand: god
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: dårlig
Kvalitetsgruppe II
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).