Skolegade
Skolegade 26
Vis alle resultater i samlingen
26
8000
56.15516295, 10.21152739
Domkirkens
288.0
City
Beskrivelse
Dette korte grundmurede hus indtager en dominerende stilling i kraft afsine tre
etager. Stuefacaden er karakteristisk ved et bredt rundbuet vinduesfag og hoveddøren, hvorimod der i de to øvre etager fremstår en trefags facade. Facaden indeholder en rigdom afkarakteristiske enkeltheder i italiensk renæssancestil, der er fremstillet i puds. Eksempelvis kan nævnes de tre vinduer på første sal med rundhuede afdækninger og brystninger opdelt af balustre. Det høje vinkeltag er tækket med bølgeeternit og har rette gavle. De pæne vinduer virker temmelig oprindelige.
Bygningshistorie: Huset blev opført for skomager Tørring i 1877 og kan tilskrives arkitekt V Puck. Huset med restaurant i stueetagen er i de senere år flere gange ændret, og taget blev udskiftet for restauratør Jens Rodsten i 1965 ved arkitekterne K. Friis og E. Moltke Nielsen.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).