Skt. Clemens Torv 8

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Skt. Clemens Torv

Husnummer

8

Postnummer

8000

Geokordinater

56.15631548, 10.20869046

Sogn

Vor Frue

Rotation

54.0

Lokalområde

City

Beskrivelse

Beskrivelse

Det anselige forretningshus begrænses mod nordvest af den flyttede stentrappe. Huset er på fire etager, som mod Åboulevarden er øget til seks etager. Butiksfacaden er optaget af store ruder til kontorer og forretning, herunder Neye og Clemens Papirteknik. Herover er huset præget af en sammensætning af røde forblændersten, som ved de bræk-kede hjørner og ved vinduesfalsene afgrænses af kvaderhjørner i puds og sandsten. Murfladerne imellem vinduerne på første og anden sal er udfyldt af et arkademønster med snoede søjler i formtegl. Over vinduerne på anden sal ses en svær bæltegesims, som stedvis er kronet af trekantfrontons og ved hvert vindue ses et postament for pilastre, som når op over vinduerne på tredie sal. Efter et profilbånd fortsætter delingen, men nu som volutkonsoller med løve-masker under hovedgesimsen. Hvor brystninger under vinduerne på tredie sal ikke dækkes af frontons, er de ud-muret med mønstermur. Det lave skifertag er mod syd omdannet til en mansardetage. Midterpartiet mod Åboulevarden krones af et kuppeldækket pavillonparti med lanterne og urkviste i en fransk renæssancestil. Vinduerne i etagerne er fornyet i samme maner som de oprindelige. Den underste etage mod Åboulevarden er udformet med arkadevinduer i puds.

Bygningshistorie: Det store hus, den første egentlige karrébebyggelse i byen, blev opført af murermester A. I. Peter-sen i 1895. Han har selv signeret tegningerne, men der må regnes med, at arkitekt S. F. Kühnel har medvirket. Pavillonkuppelmotivet synes at være inspireret af den samtidig opførte store bygning for Magasin i København. Mansardetagen på sydsiden opførtes under ledelse af arkitekt V Odland i 1941. Butiksfacaderne for Neye og Clemens Papir udførtes af arkitekt P. Broekmann Petersen i 1958 og 1974. Endelig er vinduerne i etagerne fornyet i 1979 ved arkitekt H. E. Jørgen-sen. Alle disse arbejder blev udført for forsikringsselskabet Hafnia. V Odland udførte i 1936 et projekt til en stor moderne forretningsbygning med biograf.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).