Skt. Clemens Torv
Skt. Clemens Torv 10
Vis alle resultater i samlingen
10
8000
56.15598428, 10.20807202
Vor Frue
54.0
City
Beskrivelse
Det store hus er fire etager højt foruden en kraftig mansardetage. Bygningen er hovedfløj i telefonselskabets tidligere hovedsæde. Underetagen er beklædt med travertinplader, som også er ført ned i de to ekstra etager mod Fiskergade og Åboulevarden. De øvre dele er udført i gule forblændersten. Af oprindelige enkeltheder ses endnu de krydsende lodrette og vandrette bånd ved vinduerne samt trekant-segmentfrontons over vinduerne på anden sal. Facaden er i øvrigt stærkt opdelt af risalitter, der nu er ført helt op til overkanten af den senere påbyggede mansardetage. Dette parti er pudset og brunmalet. Brystningerne under vinduerne på anden sal er udmuret i et fletværksmønster. De nyere vinduer er af samme ydermål som de oprindelige, men er med store ruder.
Bygningshistorie: Huset blev i sin oprindelige form opført af murermester P. Knudsen, tømrermester P. Chr. Petersen samt malermester M. Arp. Byggeriet blev påbegyndt umiddelbart før århundredskiftet, og tegningerne hertil er udført af arkitekt R. Frimodt Clausen. Efter store udvidelser af komplekset i 1942-43 blev forbygningen i 1944 moderniseret ved arkitekt N. Chr. Skjøth. Bygherre var Jydsk Telefon.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).