Guldsmedgade
Guldsmedgade
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
Guldsmedgade blev anlagt for at skabe forbindelse mellem Lille Torv og Klostergade. Navnet kendtes allerede før 1562, hvor flere guldsmede holdt til i gaden. I 1891 anlagdes den såkaldte Ny Guldsmedgade fra Klostergade til Nørre Allé, et område hvor førhen købmand Langes ejendom befandt sig.
I 1903 måtte man nedrive hele den venstre side (set fra Lille Torv) af Guldsmedgade, for at gøre gaden egnet til elektrisk spordrift. Istedet opførtes en række store bygninger, hvoraf en del blev ødelagt under schalburgtagen i 1945. Efter en længere ubebygget periode opførtes her i 1960'erne Føtexkomplekset, der sammen med de lave bygninger overfor ikke ligefrem med-virker til et harmonisk gadebillede.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).