Strandvejen
Strandvejen 104 (1902-)
Vis alle resultater i samlingen
104
8000
56.13562497, 10.20788
Skt Pauls
285.0
Holme-Højbjerg-Skåde
Beskrivelse
Villa Kampen er opført i nationalromantisk stil i 1901-02 af Hack Kampmann med haveanlæg og hegn af kampestensmur og stakit. De tydelige engelske forbilleder i Villa Kampens arkitektur minder meget om huse tegnet af den engelske arkitekt Charles Voysey.
Villa Kampen vakte stor opmærksomhed hos byens borgerskab, og Privatbankens direktør, Frederik Nørgaard, var så begejstret, at han ønskede sig en nøjagtig kopi. Men det ville Hack Kampmann ikke gå med til. Han opdelte den store grund i to ens matrikler, hvor to tilsyneladende identiske huse blev opført, men kun tilsyneladende. I detaljerne var de forskellige, og mesterens hus var selvfølgelig det fornemste. Tvillingehuset kom til at hedde Restalrig efter en lokalitet i Skotland – ligesom også Villa Kampens navn.
Kampmann og hans familie kom kun til at bo seks år i huset, inden København kaldte. Begge tvillingehuse blev senere anvendt til institutioner under Aarhus Amt, som i 1962 nedrev Villa Restalrig og i stedet opførte en ny institutionsbygning i beton.
Hack Kampmanns Villa Kampen blev fredet i 1983 og i 1987 blev der lagt nyt tag på bygningen.